mandag den 22. marts 2010

Luttens malerier

Min halvanden årige datter er en dejlig krudtugle. Hun elsker at danse og hoppe og undersøge og kan næsten ikke sidde stille. Men en ting kan få hende til at være meget koncentreret og helt stille i op til 2 timer... at male. Så det gør vi rigtig ofte :)



Jeg køber lærreder i 'dyre-butikken' (til en 10'er), fordi hun elsker at male på dem. Malingen er noget øko-noget og farverne er virkelig gode. Bagefter sætter vi dem op på væggen, nogle i stuen og nogle inde på hendes værelse. Når vi får gæster elsker hun at vise rundt og vise hvilke der er hendes billeder og hvilke der er mors (jeg maler også) :)



I starten ville hun ikke røre malingen, men kun holde helt ude i spidsen af den lange voksenpensel. Efter et halvt år, har jeg nu fået hende til at røre malingen - og nu elsker hun at male sig på hænderne. En farve til hver hånd og en tredje på penslen og så køre det :)



Ofte tegner vi sammen, hvilket jeg synes er vildt sjovt. Nogle gange starter jeg (ofte med en kat, fordi alt er "mijav" i øjeblikket), ellers starter Lutten med at tegne noget, som jeg så får til at blive til et dyr. Det er det hyggeligste i verden :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar