Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag

mandag den 20. september 2010

selvstrik.dk

Sommeren gik og efteråret kom, inden jeg bloggede her igen. I mellemtiden har jeg lavet en ny blog som er helliget strik, hækling, garn, håndarbejde - den kan findes her på www.selvstrik.dk/blog :)


Og så var det jo meningen, at denne her blog skulle lukke... men underligt nok, når jeg nu skriver dette her indlæg, får jeg rigtig meget lyst til at skrive på dentommekop igen!

torsdag den 29. april 2010

Opslugt af geometri

- eller det er jeg nok ikke. Men mere geometriske mønstre. Da jeg startede med at strikke kunne jeg kun strikke ret og vrang - og gad ikke lave kedelige halstørklæder. Så det endte med jeg begyndte at interessere mig for hvilke mønstre man kunne lave af bare ret og vrang.



Det som virkelige pustede til ilden var en strikkebog fra Brugsen "Strik - på den fede måde" af Birgitte Breuning, som havde en opskrift på nogle små servietter. Mit liv blev aldrig det samme igen!



Jeg blev hurtig træt af at lave servietterne, men begyndte at strikke tørklæder til mig selv og små tæpper til min datter af variationer over serviet-temaet.



Jeg lavede også nogle tørklæder til mig selv, men de blev utrolig store når de er firkantede foldet til en trekant. Så kan man jo bare strikke dem trekantede, men! Men jeg synes det er pænere når striberne i strikningen ikke går lodret eller vandret når man har dem om halsen, men at striberne går diagonalt!



Derfor er jeg begyndt at strikke en halv firkant, altså fx slå 100 masker op og så strikke to sammen på hver anden pind. Så bliver den ene side af firkanten 90grader og så 45grader i den side man tager ind i.



Det bliver en lidt skæv trekant, men det fungerer. Og som bonus kan man bruge en masse (bomulds)garn fra Det Uendelige Garnlager :)

mandag den 22. marts 2010

Hej forår og farvel vinterens skønne huer

Det er for alvor ved at blive forår og det er jo fantastisk :) Denne blomst er godt nok fra sidste år, men jeg håber, at denne sommer bliver lige så dejlig.



Men ak ak ak det er også sørgeligt :( Fordi det betyder et farvel til alle de skønne huer.

Farvel til at mærke varmen brede sig fra en ny hue. Farvel til planlægningen og indkøb af nyt garn til den næste (perfekte) hue. Farvel til at forhindre min datter i at håndtere huerne med leverpostejs-fingre (ok, det kommer jeg nok ikke til at savne). Men det sørgeligste farvel, må være ikke skulle strikke flere (lige foreløbig). Ak ak ak

Som tak for at lægge en god og produktiv tid bag sig, bringer jeg her et portræt af vinterens huer.

Denne hue var en virkelig god ven. Jeg fandt dette her fantastiske garn, som havde 1000 farver og flankerede med en stor pompon, hvilket passede godt til min (grå) vinterjakke. Den blev strikket i efteråret som reaktion på, at jeg ikke oplevede, at huerne fra sidste år oprigtig afspejlede mit indre - og at jeg frøs rigtig meget om hovedet. Jeg elskede den hue.



Desværre blev den for kold. Den er vist strikket på pind 6 og da kulden virkelig kom, måtte den pensioneres. Så jeg fandt en opskrift fra Isager på Chrysanthemum. Jeg kunne ikke få de farver jeg ville, så jeg endte med at bruge garn fra Det Uendelige Garnlager. Jeg lavede lidt om på opskriften, så den fik et op smøg. Den blev god og varm, men der var aldrig rigtig god kemi mellem os. Det var som om hun (huen) aldrig rigtig var parat til at give noget.



Skænderierne var endeløse, så i starten af februar måtte der ske noget nyt. Det blev starten på en kort, men utrolig hed kærlighedsaffære, med Verdens Største Pompon, som den sagde var dens navn.
Pomponen er på størrelse med en mandeknytnæve og jeg brugte nok 1/3 af garnet på den alene. Garnet er forøvrigt 80 uld og 20 alpaka, i forskellig tykkelse, strikket på pind 6. Som sædvanlig trevlede jeg op flere gange, sådan er det jo når man ikke har en opskrift, men da den var færdig var det love at first sight. Snøf jeg savner den allerede. Untill we meet again...

søndag den 21. marts 2010

Mande-strik med stjerner

Jeg er i gang med at strikke en trøje til min mand. Den bliver rigtig god og det synes manden heldigvis også :)




De sidste 10 år har jeg strikket, men er først for nylig begyndt at strikke efter opskrift. Dette er således min anden større ting efter opskrift. Den er i to farvet mønster som man kan se og det var jeg lidt nervøs for... men men heldigvis var der en utrolig sød dame som hjalp mig med det. Denne dame (jeg har desværre glemt hendes navn :) lærte mig, hvordan man kan strikke med to garner samtidig og efter en lille prøve har det faktisk kørt okay.



Opskriften var gratis og jeg fandt den på istex (garnfirma) hjemmeside, den hedder Fönn og kan strikkes både til damer og mænd. Den er strikket med Létt-Lopi garnet som er 100% islandsk uld. Det er en lækker garn som ikke er så dyr og jeg kan rigtig godt lide deres farver.

Når denne her er færdig, tror jeg at jeg strikker en til mig selv, måske som cardigan og i to vilde farver.