fredag den 1. februar 2013
My dream
Jeg har fundet min drøm, min sti, min dao
Hvorfor er det så skide vigtigt? Baggrunden er: jeg er blevet selvstændig, har åbnet webbutik OG konsulent/assistent virksomhed - og har her efter jul helt mistet gejsten. "Hvad er det nu jeg skal" har kørt i mit hoved. I kan allerede høre det, ikk'? Det er jo ikke en quiz - jeg skulle jo gerne vide, hvad jeg skal, hvad planen er og gøre det. Hvis jeg ikke ved det, så ved ingen det, det er ligesom præmissen for at være selvstændig.
Men jeg har mistet gejsten og har brugt oceaner af tid på at forsøge at finde tilbage til noget... som jeg ikke vidste hvad var. Nu har jeg fundet noget. Jeg har fundet ud af hvad min drøm er, hvad projektet er, hvad projekt Elisabeth er, hvad jeg drømmer om, hvad der får min verden til at hænge sammen, hvad der er min muse... og nu bliver jeg en lille smule bange for at sige det højt, men here goes:
Jeg drømmer om at give andre adgang til deres kreativitet, på samme måde som har jeg til min. Jeg drømmer om at andre skal få følelsen af glæde, ro, fordybelse, inspiration, selvværd og bobler. Følelser som fylder mig når jeg er kreativ, vil jeg hjælpe andre til at føle/opleve. Følelsen af at være autentisk.
Ahhh det var helt fantastisk at skrive.
Jeg har haft nogle år, hvor jeg har været nede i mig selv og hente grundvand - så at sige. Jeg har dekonstrueret mig selv indtil der ikke var ret meget tilbage. Jeg gjorde det ikke helt af egen vilje, men livet er sjældent retfærdigt. Det er bare.
I det spændingsfelt opdagede jeg, at næsten alt hvad jeg troede jeg var, min identitet og mit ydre liv - forsvandt. Alt det jeg troede om mig selv, havde af drømme, forventninger osv - de holdt ikke. Jeg kunne ikke leve op til den identitet jeg havde bygget op eller rettere det var måske mere at jeg ikke ville leve det liv,. Min krop og sind nægtede at leve det. Jeg havde en ide om mig... i stedet for at være mig.
Da jeg pillede alle lagene af, var der ikke meget tilbage, men det jeg fandt var mig. Ikke det jeg kunne, ikke det jeg havde gjort, ikke det jeg ville, ikke noget af det. Jeg fandt ud af at jeg er mig. Og jeg er bare.
Hvornår er man bare? Det er man når man er sammen med dem man elsker: sit barn, kæreste, ven, forælder. Det er man når man er optaget af det man elsker, nemlig at lave noget som giver de aller dejligste følelser inden i. Det er jo forskelligt hvilke mennesker og aktiviteter man skal gøre for at få disse aller dejlige følelser inden i - men jeg fandt ud af at kreativitet er min naturlige lykkepille.
Kreativitet er faktisk så nødvendigt for mig, at jeg bliver fysisk og psykisk syg, hvis jeg ikke kan være kreativ. Hmm den lader jeg lige stå lidt.
Kreativitet har været det sted hvor jeg tog hen når jeg blev ked af det, vred, såret, aggressiv, glad, lykkelig, inspireret osv. Sådan har det altid været. Da jeg var barn var det en verden jeg kunne trylle frem, fordybe mig i i mange timer og det har været et sted som har været konstant, også i perioder hvor ikke ret meget andet var konstant. Det var mit sted, mit fyrtårn, mit helle.
Den følelse af sejr, af styrke, af glæde, af sårbarhed og af kærlighed til mig selv, vil jeg gerne formidle til andre. Tænk hvis vi alle vidste præcis, hvad der gjorde os lykkelige og kunne gøre det! Tænk hvis vi alle sammen kom lidt nærmere os selv og brugte tiden lidt mere på det gjorde os lykkelige.
Hvordan jeg så skal leve min drøm ud er så en helt anden historie og den arbejder jeg stadig på - men nu ved jeg i det mindste, hvilken vej jeg skal gå.
torsdag den 31. januar 2013
I'm back
Men nu er jeg tilbage. Jeg kan mærke at der var ting jeg ikke kunne blogge om på selvstrik, som bare hører til her :)
Og lige om lidt er jeg klar med det første rigtige indlæg i 2 år på min gamle blog-ven. Det er dejligt at være tilbage :)
mandag den 20. september 2010
... den tomme kop lever :)
Jeg fandt ud af, at det forum som dentommekop giver mig, ikke kan kan erstattes af selvstrik. Med selvstrik vil jeg skære ind til benet og skrive mere detaljeret og nørdet om strik og hækling. Dentommekop har et mere eksistentielt sigte. Måske er den mere alvorlig og personlig.

Det har altid undret mig, hvorfor mediet jeg skriver på har så stor betydning for det jeg skriver. I mange år prøvede jeg at skrive dagbog. Jeg købte lækre notesbøger, men jeg fik kun skrevet få linier. Lige indtil jeg lidt tilfældigt anskaffede en mindre notesbog i størrelse A6. Jeg ved ikke, hvad der skete, men det ændrede alt. Måske er de tnoget med, at den mindre papirflade gør, at jeg føler mig mindre forpligtet?
På samme måde er det med at blogge. Formaltet er tilpas småt til, at jeg ikke behøver skrive en hel masse. Og så er der en teoretisk chance for, at andre læse det, så jeg er måske mere forpligtet til at holde mig til et emne... For som nogen måske har opdaget, så skriver og tænker jeg i mange retninger på en gang :) Det er utrolig svært for mig, ikke at blive forført af emner og tanker. Men tilbage til sagen.
Hvad kom jeg fra... jo det er og var mit projekt med dentommekop, at give mine tanker og passioner plads og stemme og tage dem alvorligt. Det er selvstrik en del af, men disse her tanker jeg skriver om nu, har jeg brug for et specielt sted til. Derfor må dentommekop bestå!
selvstrik.dk
mandag den 22. marts 2010
Hej forår og farvel vinterens skønne huer

Men ak ak ak det er også sørgeligt :( Fordi det betyder et farvel til alle de skønne huer.
Farvel til at mærke varmen brede sig fra en ny hue. Farvel til planlægningen og indkøb af nyt garn til den næste (perfekte) hue. Farvel til at forhindre min datter i at håndtere huerne med leverpostejs-fingre (ok, det kommer jeg nok ikke til at savne). Men det sørgeligste farvel, må være ikke skulle strikke flere (lige foreløbig). Ak ak ak
Som tak for at lægge en god og produktiv tid bag sig, bringer jeg her et portræt af vinterens huer.
Denne hue var en virkelig god ven. Jeg fandt dette her fantastiske garn, som havde 1000 farver og flankerede med en stor pompon, hvilket passede godt til min (grå) vinterjakke. Den blev strikket i efteråret som reaktion på, at jeg ikke oplevede, at huerne fra sidste år oprigtig afspejlede mit indre - og at jeg frøs rigtig meget om hovedet. Jeg elskede den hue.

Desværre blev den for kold. Den er vist strikket på pind 6 og da kulden virkelig kom, måtte den pensioneres. Så jeg fandt en opskrift fra Isager på Chrysanthemum. Jeg kunne ikke få de farver jeg ville, så jeg endte med at bruge garn fra Det Uendelige Garnlager. Jeg lavede lidt om på opskriften, så den fik et op smøg. Den blev god og varm, men der var aldrig rigtig god kemi mellem os. Det var som om hun (huen) aldrig rigtig var parat til at give noget.

Skænderierne var endeløse, så i starten af februar måtte der ske noget nyt. Det blev starten på en kort, men utrolig hed kærlighedsaffære, med Verdens Største Pompon, som den sagde var dens navn.
Pomponen er på størrelse med en mandeknytnæve og jeg brugte nok 1/3 af garnet på den alene. Garnet er forøvrigt 80 uld og 20 alpaka, i forskellig tykkelse, strikket på pind 6. Som sædvanlig trevlede jeg op flere gange, sådan er det jo når man ikke har en opskrift, men da den var færdig var det love at first sight. Snøf jeg savner den allerede. Untill we meet again...
søndag den 21. marts 2010
Mande-strik med stjerner

De sidste 10 år har jeg strikket, men er først for nylig begyndt at strikke efter opskrift. Dette er således min anden større ting efter opskrift. Den er i to farvet mønster som man kan se og det var jeg lidt nervøs for... men men heldigvis var der en utrolig sød dame som hjalp mig med det. Denne dame (jeg har desværre glemt hendes navn :) lærte mig, hvordan man kan strikke med to garner samtidig og efter en lille prøve har det faktisk kørt okay.

Opskriften var gratis og jeg fandt den på istex (garnfirma) hjemmeside, den hedder Fönn og kan strikkes både til damer og mænd. Den er strikket med Létt-Lopi garnet som er 100% islandsk uld. Det er en lækker garn som ikke er så dyr og jeg kan rigtig godt lide deres farver.
Når denne her er færdig, tror jeg at jeg strikker en til mig selv, måske som cardigan og i to vilde farver.
Sushi version 1
I denne weekend blev vores datter passet, min mand var til mandeting og jeg var alene hjemme (juhi). Selvfølgelig skulle jeg lave sushi for første gang.

Udstyret med (alt for meget!) laks, tun, et par kammuslinger, blandet grønsager, sushi ris, eddikeblandingen fra Sticks'n'sushi og ditto syltede ingefær (uhm det kan jeg spise rigtig meget af), en rulle måtte og ... at væsse vores bedste kniv til ninjaskarp :)

Jeg lavede nigiri med laks/rygeost/forårsløg, tun/æble/rygeost, kammusling/mango, laks/advokado/mango, tun/mango/forårsløg og lidt forskelligt der i mellem. Makirullerne blev især rigtig gode med kammusling/mango/forårsløg og jeg lavede også en makirulle med laks/tun/resterne af det grønne.

Det blev rigtig godt. Der var rigtig meget. Og jeg blev rigtig rigtig mega meget mæt :D
Næste gang vil jeg prøve at eksperimentere lidt med smagsindtrykkene. Kammusling passede rigtig godt med syrlige ting, næste gang vil jeg prøve med komboen appelsin/kammusling. Så kunne jeg også godt tænke mig at prøve krabbekød, blæksprutte og noget forskellig rogn.
Nogen forslag til spændende blandinger jeg bare må prøve?