My dream

I dag havde jeg en kæmpe opvågning. I ved, af de helt store. Hvor det hele står og dirrer og man er helt ude og skide... Og så pludselig forsvinder alt og det man har været i tvivl om står pludselig soleklart!

Jeg har fundet min drøm, min sti, min dao

Hvorfor er det så skide vigtigt? Baggrunden er: jeg er blevet selvstændig, har åbnet webbutik OG konsulent/assistent virksomhed - og har her efter jul helt mistet gejsten. "Hvad er det nu jeg skal" har kørt i mit hoved. I kan allerede høre det, ikk'? Det er jo ikke en quiz - jeg skulle jo gerne vide, hvad jeg skal, hvad planen er og gøre det. Hvis jeg ikke ved det, så ved ingen det, det er ligesom præmissen for at være selvstændig.

Men jeg har mistet gejsten og har brugt oceaner af tid på at forsøge at finde tilbage til noget... som jeg ikke vidste hvad var. Nu har jeg fundet noget. Jeg har fundet ud af hvad min drøm er, hvad projektet er, hvad projekt Elisabeth er, hvad jeg drømmer om, hvad der får min verden til at hænge sammen, hvad der er min muse... og nu bliver jeg en lille smule bange for at sige det højt, men here goes:

Jeg drømmer om at give andre adgang til deres kreativitet, på samme måde som har jeg til min. Jeg drømmer om at andre skal få følelsen af glæde, ro, fordybelse, inspiration, selvværd og bobler. Følelser som fylder mig når jeg er kreativ, vil jeg hjælpe andre til at føle/opleve. Følelsen af at være autentisk.

Ahhh det var helt fantastisk at skrive.

Jeg har haft nogle år, hvor jeg har været nede i mig selv og hente grundvand - så at sige. Jeg har dekonstrueret mig selv indtil der ikke var ret meget tilbage. Jeg gjorde det ikke helt af egen vilje, men livet er sjældent retfærdigt. Det er bare.

I det spændingsfelt opdagede jeg, at næsten alt hvad jeg troede jeg var, min identitet og mit ydre liv - forsvandt. Alt det jeg troede om mig selv, havde af drømme, forventninger osv - de holdt ikke. Jeg kunne ikke leve op til den identitet jeg havde bygget op eller rettere det var måske mere at jeg ikke ville leve det liv,. Min krop og sind nægtede at leve det. Jeg havde en ide om mig... i stedet for at være mig.

Da jeg pillede alle lagene af, var der ikke meget tilbage, men det jeg fandt var mig. Ikke det jeg kunne, ikke det jeg havde gjort, ikke det jeg ville, ikke noget af det. Jeg fandt ud af at jeg er mig. Og jeg er bare.

Hvornår er man bare? Det er man når man er sammen med dem man elsker: sit barn, kæreste, ven, forælder. Det er man når man er optaget af det man elsker, nemlig at lave noget som giver de aller dejligste følelser inden i. Det er jo forskelligt hvilke mennesker og aktiviteter man skal gøre for at få disse aller dejlige følelser inden i - men jeg fandt ud af at kreativitet er min naturlige lykkepille.

Kreativitet er faktisk så nødvendigt for mig, at jeg bliver fysisk og psykisk syg, hvis jeg ikke kan være kreativ. Hmm den lader jeg lige stå lidt.

Kreativitet har været det sted hvor jeg tog hen når jeg blev ked af det, vred, såret, aggressiv, glad, lykkelig, inspireret osv. Sådan har det altid været. Da jeg var barn var det en verden jeg kunne trylle frem, fordybe mig i i mange timer og det har været et sted som har været konstant, også i perioder hvor ikke ret meget andet var konstant. Det var mit sted, mit fyrtårn, mit helle.

Den følelse af sejr, af styrke, af glæde, af sårbarhed og af kærlighed til mig selv, vil jeg gerne formidle til andre. Tænk hvis vi alle vidste præcis, hvad der gjorde os lykkelige og kunne gøre det! Tænk hvis vi alle sammen kom lidt nærmere os selv og brugte tiden lidt mere på det gjorde os lykkelige.

Hvordan jeg så skal leve min drøm ud er så en helt anden historie og den arbejder jeg stadig på - men nu ved jeg i det mindste, hvilken vej jeg skal gå.