mandag den 20. september 2010

... den tomme kop lever :)

Nå, i flere uger har jeg tænkt, at dentommekop skulle lukke og holder flyttedag til selvstrik - men jeg er blevet klogere. Det er jo altid dejligt, at finde ud af noget nyt - især om sig selv :)

Jeg fandt ud af, at det forum som dentommekop giver mig, ikke kan kan erstattes af selvstrik. Med selvstrik vil jeg skære ind til benet og skrive mere detaljeret og nørdet om strik og hækling. Dentommekop har et mere eksistentielt sigte. Måske er den mere alvorlig og personlig.


Det har altid undret mig, hvorfor mediet jeg skriver på har så stor betydning for det jeg skriver. I mange år prøvede jeg at skrive dagbog. Jeg købte lækre notesbøger, men jeg fik kun skrevet få linier. Lige indtil jeg lidt tilfældigt anskaffede en mindre notesbog i størrelse A6. Jeg ved ikke, hvad der skete, men det ændrede alt. Måske er de tnoget med, at den mindre papirflade gør, at jeg føler mig mindre forpligtet?

På samme måde er det med at blogge. Formaltet er tilpas småt til, at jeg ikke behøver skrive en hel masse. Og så er der en teoretisk chance for, at andre læse det, så jeg er måske mere forpligtet til at holde mig til et emne... For som nogen måske har opdaget, så skriver og tænker jeg i mange retninger på en gang :) Det er utrolig svært for mig, ikke at blive forført af emner og tanker. Men tilbage til sagen.

Hvad kom jeg fra... jo det er og var mit projekt med dentommekop, at give mine tanker og passioner plads og stemme og tage dem alvorligt. Det er selvstrik en del af, men disse her tanker jeg skriver om nu, har jeg brug for et specielt sted til. Derfor må dentommekop bestå!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar