torsdag den 29. april 2010

Det Evige Hækle Tæppe version 1.0


Mindst 47 gange er jeg begyndt at hækle tæpper i et utal af tre- og firkanter i forskellige størrelser, former og farver. ("Desværre" er bevismatrialet blevet destrueret grundet forældelse)

Hver gang tænker jeg at nu kan jeg få brugt alle de dejlige farver / lækre kashmir som jeg kun har en nøgle af og blablabla. Det er selvfølgelig endt med at jeg kort tid efter har opgivet fordi farverne ikke rigtig passede sammen eller at jeg er faldet over et mere spændende projekt (det har jeg aldrig gjort).

Men nu kan jeg melde at jeg for et år siden startede på et lignende projekt, men som faktisk ikke er kulsejlet ("endnu!" siger min mand). Hver måned hækler jeg et par lapper og nu er jeg 2/3 dele inde. Det skal også lige siges at jeg selvfølgelig ikke skal lave et lille tæppe. Nej nej det er for nemt. Så jeg skal hækle i omegen 100 lapper fordi det skal være et rigtig rigtig stort tæppe :)

Fortsættelse følger...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar